Julebrev 2008

 

Så er der igen gået et år, hvor mon tiden bliver af??? Men bare den går godt – tiden altsåJ

2008 har været et godt år, hvor der er sket mange dejlige ting.

 

Først og fremmest har vi fået vores fritidshus i Løkken færdig og det er vi utrolig glade for og vi nyder rigtig meget, at være der. I sommer var vi deroppe i næsten 2 uger (Ja selv Bent holdt friJ)

Vi har også allerede tilbragt en del weekender deroppe og det er lige skønt hver gang.

Drengene har også været med et par gange, de har heller ikke noget imod af være der…. Selv Bella vil gerne med derop….

Af andre ferier, har der været en skøn skiferie i Norge i uge 10 og en tur til Belgien for at drikke øl og spise chokolade i juniJ Hvilket vi gjorde til fulde.….

 

I starten af året lagde Bent produktionen om, han stoppede med at have søer og fik staldene bygget om til kun at have slagtesvin. Det har betydet at han kun har 2 ansatte nu i forhold til tidligere, hvor der var 4-5 ansatte det meste af tiden.

 

I juni måned, lige på Bents fødselsdag, fik vores hest Tritla, et dejligt hingsteføl Máni, i dagligt tale kun kaldet Magnus. Vi har fire islandske heste lige nu og det er nogle                               

skønne dyr. Vi får redet en del ture på dem, ofte sammen med vores gode naboer Annemarie g Henrik. Der er en skøn natur her i området, hvor vi kan ride lange ture.

 

Bents drenge trives og har det godt. Nicolaj er startet på skole igen, som led i hans uddannelse, som maskinfører. Ham ser vi ikke så meget til, da han bor på skolen og lige har fået kørekort og bil. Det skal jo udnyttes til fuldeJ

Joachim er startet på landbrugsuddannelsen og arbejder på en gård her i nabolaget, hvor han skal være, til han skal på skole, til oktober næste år.

Christoffer går i 8. klasse på Stenum friskole, han trives rigtig godt med det og har travlt med kammerater og sport.

 

Jeg arbejder stadig i Aalborg i børnehaven Ridefogedvej, der har jeg vist efterhånden været i 13 år og for det meste er jeg glad for at være der, men kunne nu og da godt tænke mig et job, der var lidt tættere på. Det tager 45 minutter hver vej, at komme til og fra arbejde og det er lige i overkanten.

 

Der har været mange gode og sjove fester i årets løb, både større og mindre. Vi har haft konfirmation for Christoffer, har været til Guldbryllup hos Bent forældre og til sølvbryllup hos Mette og Ove (Bents bror og svigerinde)

 

Julen 2008 skal tilbringes på Thyholm hos mor og far. Vi bliver kun fire juleaften, da drengene skal være hos deres mor i år. Men vi glæder os til en hyggeligt Jul på Nygaard. 1. juledag kommer mine søskende plus familie også hjem.

 

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

 

Kærlig hilsen

Os alle på Klovnhøj